Ifølge Danmarks Nationalbank, står dansk økonomi over for en nedgang i væksten på grund af strammere pengepolitik, der er blevet implementeret i USA, euroområdet og Danmark for at reducere inflationen. Nedgangen i væksten kommer efter halvandet år med økonomisk fremgang i Danmark og tre år præget af pandemi og krig i Europa.

Der er udsigt til en nedgang i væksten og lavere inflation herhjemme.

Det private forbrug går tilbage

Vi ser en tydelig tilbagegang i det private forbrug og en markant nedgang i boligpriserne som følge af højere renter og den stærkt stigende inflation, der udhuler købekraften. I euroområdet og USA er der indtil videre ikke sket en tilsvarende betydelig tilbagegang i det private forbrug eller på boligmarkedet.

I udlandet er der fortsat vækst i den samlede aktivitet, hvilket hidtil har understøttet dansk eksport og resulteret i fremgang i dansk produktion og beskæftigelse hen over vinteren.

Dog vurderes væksten i Danmark at have aftaget på det seneste, hvis vi ser bort fra den usædvanligt store stigning i produktionen inden for medicinalindustrien, der sandsynligvis er relateret til aktiviteten i udlandet og indgår i det danske bruttonationalprodukt (BNP).

BNP ventes at stige med 0,9% i 2023

Forventningen er, at BNP vil stige med 0,9% i 2023, men det dækker over en betydelig stigning i produktionen inden for medicinalindustrien, som ikke forventes at øge beskæftigelsen eller kapacitetspresset i dansk økonomi.

Derimod forventes det underliggende BNP i Danmark at falde i løbet af 2023 som følge af centralbankernes rentestigninger, der dæmper væksten både i Danmark og i udlandet. Nedgangen i væksten forventes at være bredt funderet, men begrænset, og den forventes at føre til en tydelig ændring på arbejdsmarkedet med faldende beskæftigelse og stigende ledighed.

Højere lønstigninger og lavere inflation

Vækstafmatningen i dansk økonomi forventes at mindske det pres, der har været på arbejdsmarkedet de seneste halvandet år, og økonomien forventes at nærme sig en neutral konjunktursituation fra udgangen af 2023.

Denne forventning er dog baseret på prognoser fra internationale organisationer, der forudsætter, at centralbankerne formår at reducere inflationen uden at skabe en lavkonjunktur i verdensøkonomien.

Overenskomstforhandlingerne i foråret i Danmark har resulteret i højere aftalte lønstigninger end i de seneste mange år. Selvom presset på arbejdsmarkedet aftager, forventes lønstigningerne i industrien at stige til 4,7% i 2023. Dette vil øge prispresset fra indenlandske faktorer, såsom lønomk

kostninger for danske virksomheder. Til gengæld forventes en nedgang i prispresset fra udenlandske faktorer, såsom energipriser og importerede varer og tjenester. Især faldet i energipriserne spiller en væsentlig rolle her.

Inflationen forventes at falde betydeligt til 4,0% i år, primært på grund af faldende forbrugerpriser på energi. Dog vil overgangen til en højere indenlandsk inflation betyde, at det vil tage noget tid at nedbringe især kerneinflationen, der ikke inkluderer energi og uforarbejdede fødevarer.

Kerneinflationen forventes at forblive høj i prognoseperioden. Den samme udvikling ses i euroområdet, og lønstigninger og forbrugerpriser i Danmark forventes i store træk at følge udviklingen i euroområdet i de kommende år.