Skal man tage afdragsfrie lån?

Skal man tage afdragsfrie lån?

Er det en god idé, at optage et afdragsfrit lån? I nogle tilfælde ja, i andre tilfælde nej. Læs med her, og bliv klogere på hvornår afdragsfrie lån kan betale sig.

Skrevet af Claus Forrai, Finansbureauet.dk

Skal du købe ny bolig? Eller vil du bare benytte friværdien i huset til at finansiere en ny bil eller båd?  Uanset hvad, så vil realkreditinstituttet eller banken gerne hjælpe med finansieringen, men det er ikke gratis. Desuden vil de jo have pengene tilbage igen.

Eller vil de? Alle realkreditinstitutter har gennem mange år tilbudt lån som er afdragsfrie. Og det betyder faktisk, at man kan låne til eksempelvis et nyt bad uden nogensinde at betale andet end renterne.

Ganske vist hedder det sig, at afdragsfrie lån i realkreditinstitutterne kun tilbydes i en periode af 10 år. Men det er en snild sag at få forlænget den afdragsfrie periode i princippet i uendelighed. Det kræver blot, at realkreditinstituttet hvert tiende år siger god for at yde en ny afdragsfri periode.

Kort om afdragsfrie lån

Et afdragsfrit lån er ikke et egentligt lån i sig selv, men i virkeligheden blot en slags overbygning på et andet. Hvad enten man vælger et fast forrentet lån, et flekslån eller et af de såkaldte garantilån, har man hos alle realkreditinstitutterne mulighed for at vælge, om det skal være med eller uden afdragsfrihed. Det gælder også, uanset om man vælger det i danske kroner eller i euro. Også hos de fleste banker kan man selv vælge, om man vil have banklånet med eller uden afdragsfrihed. Og det gælder også, hvad enten man vælger banklånet med fast eller variabel rente.

Valget er dit. Men selv om det lyder besnærende at tage lånet med indbygget pause, så man nærmest kan halvere den månedlige ydelse, skal du være skeptisk. For om 20 eller 30 år når et realkreditlån eller banklån til et nyt bad normalt ville være betalt ud, vil man med et pauselån stadig skylde pengene væk og dertil skulle betale rente på gælden.

Det skal siges, at det afdragsfrie lån tit kan være en ganske fornuftig disposition hvis man vel at mærke bruger de sparede afdrag fornuftigt og ikke blot brænder pengene af på udlandsrejser og god rødvin.

Men i andre tilfælde vil det absolut ikke være fornuftigt. Valget afhænger nemlig også af, om du har nettogæld (dvs. din samlede gæld overstiger din samlede formue) eller nettoformue (dvs. din samlede formue overstiger din samlede gæld). I oversigten herunder får du derfor hjælp til valget.

Svar på spørgsmålene med ja eller nej, og se, hvad svaret indebærer –  og hvorfor.

Har du gæld?

Har du andre lån, hvor du betaler en højere rente end på et afdragsfrit lån?

JA
Løsning: Vælg et afdragsfrit lån, og brug de sparede afdrag til at betale mere af på den dyre finansiering.

NEJ
Løsning: De afdragsfrie kan som udgangspunkt ikke betale sig.

Forklaring: Har du mange former for gæld, gælder det om først og fremmest at afdrage mest på den gæld, der har højest rente. Disse er selvsagt de dyreste, og jo hurtigere du får dem ud af verden, jo bedre. Hvis du kan optage et billigt afdragsfrit lån, kan de sparede afdrag derfor bruges til at afdrage mere på det højt forrentede lån, som dermed hurtigere fås ud af verden.

Har du eksempelvis et forbrugslån eller en kassekredit til 10 % i rente og kan få et afdragsfrit lån på 3 %, kan det langt bedre betale sig at gøre det billige lån afdragsfrit og afdrage tilsvarende mere på gælden med en rente på 10 %.

Betaler du derimod mindre i rente på en anden gæld, end du kan låne til på et afdragsfrit lån, er der ingen idé i at gøre det afdragsfrit, for at afdrage mere på den anden gæld. Eksempelvis har mange danskere studiegæld. Men (nyere) studiegæld pålægges en så beskeden rente, at det aldrig vil kunne svare sig at gøre et boliglån afdragsfrit blot for at afdrage mere på studiegælden. Dette fordi renten på boliglånet næsten med sikkerhed vil være højere end renten på studielånet.

Har du formue?

Kan du opnå en højere forrentning af din formue end den rente, du skal betale på det afdragsfrie lån?

JA
Løsning: Vælg et afdragsfrit lån, og brug de sparede afdrag til at investere mere.

NEJ
Løsning: De afdragsfrie løsninger kan som udgangspunkt ikke betale sig.

Forklaring: Når man afdrager på et andelsbolig -eller realkreditlån, sparer man i virkeligheden op i boligen, idet gælden bliver mindre, og friværdien (=formuen) dermed større. Men det er ikke sikkert, boligen er det bedste sted at placere sin formue. Renten på realkreditlån er nemlig meget lav i øjeblikket. Og dermed er renten på den opsparing man foretager i boligen ved at afdrage på gælden også meget lav. Kan man opnå en højere forrentning på sine investeringer end den rente man betaler på sit realkreditlån, vil det derfor bedre kunne betale sig at gøre lånet afdragsfrit, og placere pengene i investeringerne i stedet. Så er du god til at få penge til at yngle, så gør realkreditlånet afdragsfrit.

Hvis man betaler topskat får man tilmed hjælp til investeringerne af skattevæsenet. Eksempelvis findes der skattebegunstigede pensionsordninger, der indebærer et fradrag på godt 51 % af indbetalingerne, når man betaler topskat. Og samtidig beskattes det løbende afkast på pensionsordningen kun med 15 %.

Da fradragsretten for renteudgifter samtidig er omkring 32 %, er det i virkeligheden en ren pengemaskine at gøre lånet afdragsfrit og bruge de sparede afdrag til at indbetale på en ratepension og købe de samme papirer, som man har optaget lånet i.

Har du ikke mulighed for at udnytte en skattebegunstiget pensionsordning optimalt (eksempelvis fordi du ikke betaler topskat), og er du ikke god til at få penge til at yngle, er det afdragsfrie lån derimod ingen god idé. I så fald vil det bedre betale sig at afdrage og dermed spare op i boligen.

Læs flere nyheder fra FinansBureauet her.