Hvor stort bør mit rådighedsbeløb være? Der er forskel på hvor mange penge man har behov for efter alle faste udgifter er betalt, og der er forskel på indtægter og udgifter til huslån, husleje m.m.
Men når det kommer til f.eks. at skulle optage et lån i banken, eller omlægge budget, er rådighedsbeløbet et nøgletal. Rådighedsbeløbet er det beløb, man har til rådighed, når alle faste udgifter er betalt.
Definition: Rådighedsbeløbet er summen af dine indtægter, fratrukket dine faste udgifter.
Indtægter – husstandens løn
Når du skal lægge budget for at finde ud af dit rådighedsbeløb, skal du først og fremmest finde frem til husstandens indtægter. Dette er i de fleste situationer, den løn der kommer ind hver måned. Men indtægter er også overførselsindkomster så som SU og pension, eller kontanthjælp.
Udgifter – de faste regninger
Udgifter er det omvendte og der er mange af dem, hvilket kan gøre det svært at overskue. Det er alle dine faste regninger, som oftest betales hver måned. Der kan dog også være udgifter, som kun betales en, to eller flere gange om året, så som ejendomsskat, varmeregning, gasregning osv.
De mest normale faste udgifter er husleje, banklån, realkreditlån, ejendomsskat og el, vand og varme. Derudover er der ofte faste udgifter til f.eks. bil eller offentlig transport, til fritidsaktiviteter og institutioner, til a-kasse, fagforening og forsikringer, og til internet og fjernsyn. Desuden har de fleste også udgifter til sundhedsposter, hvilket f.eks. kan være et kontaktlinseabonnement.
Det gælder om at tage alle poster med, så du undgår uforudsete udgifter.
Husk der skal være plads til mad, tøj og fornøjelser
Når du trækker husstandens udgifter fra indtægterne, er det rådighedsbeløbet du står tilbage med. Rådighedsbeløbet skal dække over det forbrug, du har. Typisk fordeler rådighedsbeløbet sig over husholdningsudgifter, hvilket især er udgifter til mad, udgifter til tøj, til rejser, gaver og fornøjelser.
Da alle folk er forskellige, er der også kæmpe stor forskel på, hvad vores rådighedsbeløb bliver brugt til. Nogle elsker at gå på caféer og spise take-out, mens andre bruger alle deres penge på at rejse osv. Der er også forskel på, hvor meget man går op i tøj og mode, og udgifter til beklædning svinger derfor også rigtig meget, alt efter hvem man er.
Det er dog vigtigt at huske, at der skal være råd til det fornødne, hvilket især gælder mad, og så er det absolut sjovest, hvis man har hul i budgettet til også at kunne fornøje sig i weekenderne. Om det skal være med en weekendtur til udlandet, en tur i Tivoli, eller en tur i byen, er op til den enkelte.
At lægge budget er for mange en øjenåbner, og det viser sig ofte, at man har en stor udgift til noget, man slet ikke har brug for.
Der er altså også mulighed for at lægge sit forbrug om, og dermed få et større rådighedsbeløb.
Hovedregler for rådighedsbeløbets størrelse
Herunder ser du en hovedregel for, hvor stort et rådighedsbeløb man skal have, alt afhængig af om man er single, par eller en børnefamilie. Den bruger bankerne til at vurdere, om du har en økonomi, der tillader at du optager et lån. Et lån betyder nemlig flere månedlige udgifter, som igen betyder at rådighedsbeløbet falder.
- Single: 5.000 pr. måned
- Par: 8.500 – 10.000 pr. måned
- Familier: + 2.500 pr. barn
Det er ifølge Finanstilsynet, at rådighedsbeløbet skal være på dette niveau, omend alle danskere naturligvis vil have forskellige forbrugsmønstre. Det er derfor op til den enkelte selv, og sammen med banken, at vurdere hvor lille et rådighedsbeløb man kan leve med.
Hurtigt og nemt låneoverblik