Et af de få krav til et online lån er, at du skal have adresse i Danmark. Men der findes efterhånden en del personer herhjemme, der af den ene eller anden årsag vælger at skjule sin adresse.
Så hvad gør du egentlig med din ansøgning, hvis du er en af disse personer? Her kan du få overblik over dine muligheder for at få et lån uden adresse.
Optag lån uden adresse
For det første må vi slå fast, at det er muligt at optage et lån, hvis man har skjult eller hemmelig adresse. Så længe du er bosat i Danmark (og selvfølgelig lever op til selskabets andre krav), så kan du blive godkendt til et forbrugslån.
For mange selskaber har det slet ingen betydning, at din adresse ikke er offentlig tilgængelig. Det er nemlig sådan, at myndigheder, staten, kreditorer osv. stadig kan få fat i informationerne. Derfor vil mange udbydere stadig have adgang til de nødvendige informationer, selvom den skulle være hemmelig.
Der kan dog findes nogle specielle krav til dig med skjult adresse. Nogle udbydere kræver, at du indsender en kopi af dit Sundhedskort. Hos andre foregår processen helt som normalt. Der findes dog også enkelte, som ikke kan godkende ansøgere med beskyttet adresse. Det kan skyldes forskellige ting, men heldigvis vil du sidde med en lang række andre muligheder.
Det er altså ikke nogen væsentlig begrænsning for dine lånemuligheder, hvis du af en eller anden grund har en beskyttet eller hemmelig adresse. Der findes stadig rig mulighed for at optage et lån uden adresse.
Hvilke andre krav findes?
Du skal dog selvfølgelig leve op til udbydernes andre krav for at kunne få indvilget et lån uden adresse. For det første skal du have dansk adresse. Dette er et krav, som du ikke rigtig kan undgå, og det er derfor meget svært at kunne optage et online lån i Danmark uden dansk adresse. Derudover kræver langt de fleste udbydere, at du ikke er registreret i RKI eller Debitor Registret. Det skyldes, at de ikke vil have dårlige betalere.
Loven er lavet således, at du ikke kan optage et lån på egen hånd, hvis du ikke er fyldt 18 år. Mange udbydere har en aldersgrænse på 20 år, mens enkelte kræver, at du er fyldt 23 år. Sidstnævnte gælder blandt andet Bank Norwegian. Årsagen til den højere aldersgrænse er, at man generelt regner med mere økonomisk ansvarlige og stabile personer ved en højere alder.
Til sidst kan der findes krav til din økonomi. Mange udbydere kræver, at du har et fast arbejde eller kan dokumentere en fast indtægt via lønsedler eller lignende. Dette gælder især, hvis du skal ud og låne større beløb. Nogle udbydere kan derudover have mere specifikke krav til, at din årsindkomst skal overgå et vist beløb. Der er dog ingen forskel på disse krav, om du skal optage lån uden adresse eller med. Du søger på præcis lige fod med alle andre, selvom du skulle have en hemmelig adresse.