Det går bedre for Danmarks økonomi

Det går bedre for Danmarks økonomi og 2015 ventes at blive året, hvor den danske BNP-vækst vender de dårlige tider ryggen. Den har været meget skuffende de seneste 2-3 år, men flere store banker venter bedre tider i 2015.

Senest har Danske Bank været ude at opjustere deres prognose med 0,4 procentpoint til en BNP-vækst på 2,0 % i 2015. Primært med udgangspunkt i de faldende priser på olie.

Danlaan.dk ser nærmere på Danmarks økonomi og hvilken betydning det kan få på dig som forbruger.

 

Hvad betyder det for mig?

Det mest interessante for dig som læser er sikkert, hvad det kommer til at betyde for dig personligt. For selvom den danske økonomi påvirker hver enkel indbygger i større eller mindre grad, kan det være svært at forholde sig til.

For den enkelte danskere vil de lavere oliepriser gøre, at du bør få et større rådighedsbeløb på kontoen. Dine udgifter til fx. benzin og diesel bliver nemlig mindre og dertil kommer at landets eksportvirksomheder, får stor gavn af det internationalt. Det kan i yderste konsekvens medføre nye arbejdspladser og færre ledige.

Vi har allerede set et boligmarked i fremgang, i løbet af 2014. Det vil ligeledes være rigtig glædelig nyt for de fleste boligejere. Stigende boligpriser giver ikke direkte penge mellem hænderne, men det kan styrke friværdien og dine muligheder for at omlægge boliglån til en lavere rente.

Så indirekte kan en positiv udvikling i boligens pris, gøre en stor forskel for din privatøkonomi. Har du selv oplevet en væsentlig prisstigning, bør du selv undersøge muligheden for en omlægning. Du skal ikke forvente banken prikker dig på skulderen, da det er dem der mister pengene! Så den besparelse du måtte opnå, er penge banken taber.

 

Med en stigning på over 40.000 lønmodtagere fra oktober 2013 til 2014, er der klare tegn på bedre tider i horisonten. Noget vi danskere har ventet længe på, i en periode hvor vi er mere tilbøjelige til at spare op end at forbruge løs.

 

Bedre privatøkonomi – bedre lånemuligheder

I lånemæssig sammenhæng vil en bedre privatøkonomi altid medføre bedre lånemuligheder. Det gælder uanset om du vælger at søge i banken eller online hos låneudbydere i Danmark.

Her udgør gæld, indkomst og rådighedsbeløb tre af de vigtigste elementer i kreditvurderingen af dig. Så der er ingen tvivl om at 2.000 mere mellem hænderne pr. måned, kan mærkes på den front.

Hvis du allerede har penge på kontoen, bør du overveje muligheden for at investere dem klogt. Det kan du gøre ved at investere i efterisolering eller ved at afvikle på eksisterende gæld. Sidstnævnte vil være oplagt, i en periode hvor renterne er historisk lave.

 

Alt i alt bør du have muligheder for at gå et godt økonomisk 2015 i møde, hvis du ellers spiller dine kort rigtigt.

Godt nytår og vi glæder til at guide dig godt igennem året.